Print
    Svendborg Stadsensemble 2006-2008

Svendborg Stadsensemble historie

Idéen til projekt Stadsensemble kommer oprindelig fra Svendborg Musikråd, der tilbage i 2005 tog kontakt til byens kulturpolitikere med et forslag om at etablere en såkaldt stadsensembleordning i Svendborg, og med virkning fra januar 2006 lykkedes det at få bevilget et tilskud til driften af byens første ensemble.

Formål og retningslinier

Formålet er at tilgodese lokale musikere indenfor både det rytmiske og klassiske område og profilere Svendborg/Sydfyn på en ny og anderledes måde. Ensemblet skal fremstå som musik- og kulturrepræsentant for Svendborg Kommune og skal på forhånd have et gennemarbejdet repertoire på minimum 45 min. samt være i stand til at rykke ud og spille ved særlige arrangementer i Svendborg - f.eks. til større og mindre officielle/festlige begivenheder, kulturarrangementer/festivaler og besøg fra venskabsbyerne. Ensemblet skal desuden have musikpædagogiske forpligtelser f.eks. i form af workshops for musikskoleelever.

Ensemblet udpeges for en 2-årig periode og vil blive honoreret efter hver koncert med DMF's minimumstarif. Herefter oprettes/udpeges et nyt ensemble/orkester, som repræsenterer en anden musikgenre - og så fremdeles i årene frem.

Der annonceres efter et veletableret professionelt/semiprofessionelt kor eller orkester/band, der udvælges på baggrund af kvalitet, kreativitet, engagement og fleksibilitet.

Ensemblet har tilholdssted på Svendborg Musikskole - som også administrere ensemblets koncertvirksomhed.

Udvælgelsen af ensemblet foretages i fællesskab af repræsentanter fra Kultur- og Fritidsafdelingen, Svendborg Musikråd og Svendborg Musikskole.

Stadsensembler i Svendborg

2006 - 2008: Klassisk trio bestående af Christa Danielsen: klarinet, Anne Vilain: cello, Hanne Bramsen: klaver.

2008 - 2010: Jakadaba Project. 10 mand stort verdensmusikorkester. www.jakadaba.dk

2010 - 2012: Tangocatz!