Anders Ringgaard 2013-14

Anders Ringgaard 2013-14

SVENDBORG STADSENSEMBLE 2013/2014 - KAPELMESTER ANDERS RINGGAARD

GRØNT LYS

 

Musikere:

Anders Ringgaard: vokal, accordion, trombone.

Andreas Tophøj: violin, viola.

Sigurd Hockings: guitar.

Søren Lund: kontrabas

 

Anders Ringgaard har i år sammensat et nyskabende og hårdt swingende folkband med navnet Grønt Lys. Det består af nogle gamle musikalske venner og særdeles aktive musikere på de danske og udenlandske folk-scener.  Sangene handler om det fede liv i Svendborg og svømmer som fisk i vandet mellem singer-songwriter stilen og den mere traditionelle folkemusik. Teksterne er på dansk og inspirationen er hentet hos bl.a. Jens Lysdal, Klondyke, The Wood Brothers, Vildnis og mange flere.

Der er givet Grønt Lys til at gå over stregen og udforske de mindre almindelige sider af folk-poppen. Fede modale grooves med et anstrøg af fiddle-tunes får fødderne til at vippe i takt, og får man lyst til at danse, er der også Grønt Lys til det.

Anders Ringgaard har i mange år spillet folk og jazz med bl.a. Basco, Habadekuk, Summertime, Tiptoe Bigband, Cocossa og Two Tone Chili og det har smittet af på hans meget personlige sange og spillestil. I bandet Grønt Lys er Anders virkelig på hjemmebane og får fantastisk opbakning af sine medspillere.

Følg Grønt Lys på facebook: www.facebook.com/groentlys

 

AKAPOLKA

Akapolka

Anders Ringgaard: harmonica, vokal
Anna Christina van Deurs: vokal
Rosa Duedahl:klaver
Thea Louise Olsen: bratch
Anna Sophie Mæhl: accordion
Josefine Dichmann: cello
Sebastian Bloch: guitar
Mathæus Bech: bas

Anders Ringgaard har i efteråret 2013 fået realiseret ønsket om at etablere et ungdoms-folk-band. Akapolka består udover Anders Ringgaard af 7 unge lokale talenter, der alle brænder for musikken og er klar at spille for hele Svendborg.