Trommer, Marimba

Trommer, Marimba

Slagtøj / trommer

Slagtøjsundervisningen på Svendborg Musikskole er meget bred. Der spilles på trommesæt, rytmeinstrumenter samt marimba, xylofon og andre af slagtøjets mange instrumenter.

Trommesæt og percussion:

Trommesættet er basisinstrumentet i den rytmiske slagtøjsundervisning, men eleven vil også blive introduceret til percussioninstrumenter såsom: Congas, Timbales, Bongos, samt de mange andre håndinstrumenter.

Marimba og klassisk slagtøj:

Lilletromme og Marimba er basisinstrumenter i den klassiske slagtøjsundervisning, men eleven vil også blive introduceret til øvrige instrumenter såsom: Koncertstortromme, Pauker, Xylofon, Vibrafon og meget mere.

Generelt:

Alle elever starter med at lære at håndtere et par trommestikker, og efter kort tid vil der være mulighed for både at spille rytmisk og klassisk slagtøj. Vi arbejder med puls, nodelæsning, rytmelære og koordination.

Sammenspilsmuligheder:

Når man spiller slagtøj, vil der være mange muligheder for sammenspil, da slagtøj indgår i mange forskellige sammenhænge. Det tilstræbes at så mange elever som muligt, på et tidspunkt, vil få tilbudt sammenspils- undervisning. Vi har to rene slagtøjssammenspil: ”Percussion Dream Team” og ”Marimba Dream Team”. Af mulige andre sammenspil, hvor slagtøj indgår, kan nævnes: Rockband, Popband, Jazzgroup, Big Band, Harmoniorkester, Folkemusik og meget mere.

Alder: Vejledende fra 10 år evt. efter samråd med læreren
Instrument:.
Undervisere: Ole Caspersen og Bjarke Dalager