Nyhedsbrev genåbning

Nyhedsbrev genåbning

Kære forældre og elever i Svendborg Musikskole

 

Som annonceret åbner Svendborg Musikskole igen dørene op for fysisk fremmøde fra onsdag d. 21. april 2021. Vi har set frem til denne dag med stor glæde. Der er dog lidt skår i glæden, idet at der stadig er nogle forbehold og dermed desværre også nogle elever som skal fortsætte med onlineundervisningen. 

 

Der vil derfor være nogle af jer hvor vi ikke i første omgang får puslespillet til at gå op, enten på grund af ændret skema hos Jer, generelle restriktioner eller restriktioner på de forskellige folkeskoler. I skal dog være forvisset om at vi gør vores yderste for at løse udfordringerne i en svær tid.

 

Jeg vil forsøge at skitsere de forskellige scenarier:

Instrumentalelev der er fyldt 18 år – Du skal fortsætte med onlineundervisning, men på din normale skemasatte tid, med mindre andet er aftalt med din lærer.

Sangelev – Du skal fortsætte med onlineundervisning efter aftale med din lærer. 

Instrumentalelev til og med 17 år – med undervisning på musikskolen. Du starter fysisk fra onsdag d. 21. april. Aftal evt. med din lærer, hvis der har været skemaændring. 

Instrumentalelev til og med 17 år – med undervisning decentralt på andre skoler – Vi arbejdere på at få de sidste retningslinjer på plads og få lavet de fornødne aftaler med skolerne. Du hører fra din lærer.

Skolehold efter skoletid – Musik, leg & bevægelse – Vi arbejder på de sidste retningslinjer og aftaler med skolerne og håber at kunne starte op fra mandag d. 26. april. Du får direkte besked.

Sammenspil – Nogle sammenspilshold kan gennemføres andre kan ikke. Du får besked  fra din lærer, så snart du skal møde til sammenspil. 

Forældre/barn hold – Får særskilt besked. 

 

Vi skal alle sammen hjælpes ad med at bevare det fysiske fremmøde, så derfor vil jeg bede alle om at være ekstra opmærksom. Husk at vi er en skole, hvor der kommer elever fra hele kommunen. 

 

Når du kommer til undervisningen, så husk de forskellige retningslinjer:

Sprit af – Der står sprit lige inden for døren !!!

Ophold dig så kort tid som muligt på fællesarealerne – kom kun lige før din undervisning og forlad skolen igen lige efter endt undervisning.  (Der står separate stole til alle undervisningslokaler)

Mundbind bæres i fællesarealerne, hvis du er over 12 år – Må tages af når du sidder ned. 

Hold afstand

Ikke social ophold (Vi må vente lidt endnu med at stimle sammen i hyggekrogene)

Husk at du ikke må møde op, hvis du har tegn på sygdom. 

 

Jeg er sikker på at vi ved fælles hjælp, kan sikre at vi kan forblive åben.

https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Generelle-raad

 

Jeg glæder mig til at få musikken tilbage i huset.


https://www.facebook.com/svendborgmusikskole

 

Ole Caspersen

Musikskoleleder
Svendborg Musikskole