Blokfløjte-familien har mange medlemmer, lige fra den lille sopranino over sopranblokfløjten til den 2 meter høje sub-kontrabas. De kan være både runde og firkantede, og være lavet af træ eller plastik.
På blokfløjte lærer eleven let noder og kan hurtigt spille enkle melodier. Blokfløjten er et godt springbræt videre til andre blæse instrumenter, hvis lysten er til det.
Sopranblokfløjten er den blokfløjte de fleste børn starter med at spille, og man kan starte fra 1. klasse. Efter 2-3 år lærer eleven at spille altblokfløjte, som er det egentlige hoved- og koncertinstrument i blokfløjtefamilien, og derefter lærer man tenor- og basblokfløjte.
Udover at være velegnet som soloinstrument, fungerer blokfløjten også godt i sammenspil med, f.eks. tenor- og basblokfløjter, guitar, harpe, klaver og strygere.
Alder: Vejledende fra 1. klasse
Instrument: Man køber som regel selv sin blokfløjte, men man kan også leje blokfløjter af musikskolen
Undervisere: Gert W. Knudsen & Lene Høg
Her kan du tilmelde dig blokfløjte: